Gratis Bonusmor-gruppe

Bonusmor-gruppe for kvinder i sammenbragte familier

ÅBEN FOR TILMEDLING TIL NÆSTE HOLD- opstart 27 november, 1 plads tilbage.

Det er jo vidunderligt at have fundet kærligheden – måske på ny efter en skilsmisse!?
Det er jo fantastisk at have genetableret en familie igen efter et brud på den kernefamilie, du måske har haft!?

Eller hvad? Er der noget, der nager? 

Er det sværere, end du havde forestillet dig at rumme din nye mands fortid – hans børn? Hans eks? Hele den historie, du ikke har været en del af? 

Oplever du de følelser, du føler er lidt forbudte?
Jalousi måske? Måske endda til hans børn og ikke kun til hans eks?
Skam? Skam over, at du ikke kan (eller vil) elske hans børn lige så højt, som du elsker dine egne?
Vrede? Måske, føler du, han giver sine børn mere kærlighed og opmærksomhed, end du selv synes, du får?

Av ja… Der er mange følelser i spil, når vi etablerer os i sammenbragte familier. 

Når vi mødes i den første forelskelses lyserøde tåger, tænker vi, at vi kan overvinde alle udfordringer.
Men når hverdagen melder sig med indtørret havregryn på tallerkenerne, der igen ikke er sat i opvaskemaskinen, våde håndklæder på gulvet og forskellige tilgange til den grundlæggende opdragelse begynder gamle mønstre igen at titte frem. 

Men vi er mange, der står i den samme situation – og nu får du muligheden for at skabe et fællesskab med kvinder i samme situation, som du selv er i.

Måske genkender du :

-at du af og til ville ønske, at jeres familie kun bestod af dig og ham – og dine egne børn?

-at du kan føle dig drænet allerede inden, I feks. tager på ferie sammen som sammenbragt familie?

-at du føler, at det forventes, at det er dig, der også skal varetage din mands børn – pasning, madpakker, vasketøj?

-at du føler, at du blot er et serviceorgan for en flok mennesker, der tager dig som en selvfølge?

-at du er splittet i spørgsmålet om kærlighed? Skal alle elske og elskes lige højt i en sammenbragt familie? 

-at du har svært ved at være ærlig overfor din partner i forhold til hans børn?

-at du hader, at alle jeres planer altid skal godkendes eller cleares med hans ex?

-at du forsøger at please alle, så der ikke opstår konflikter? 

Måske tror du, at du er den eneste, der går med disse tanker og følelser?
Måske tænker du, at du er forkert, fordi du synes, det er svært at navigere i den stormflod af følelser, der følger med en sammenbragt familie?
Måske er du bange for, at du ikke elsker din mand højt nok, siden du kan have skamfulde følelser overfor hans børn?

Lad mig slå fast – du er langt fra alene!
Der sidder masser af kvinder derude, som overvældes af præcis de samme tanker og følelser, som du går med.

Og jeg vil skabe et rum, hvor du – og ligesindede kvinder kan få lov til at dele alle disse tanker.
Hvor der ikke dømmes.
Hvor dine følelser ikke slås hen som overreaktioner.
Hvor der er plads til dig og til, alt det, du er, tænker og føler.

Jeg vil skabe et rum for kvinder, som lever i en sammenbragt familie.
Et sted, hvor vi kan dele og rumme hinandens udfordringer i det familieliv, vi har valgt.

Skal du med?
Tilmeld dig her, så får du besked, når næste hold starter op.

Vi kommer ikke til at sidde i rundkreds og brokke os og bagtale irriterende eks-koner eller i vores øjne uopdragne teenagere.
Men vi kommer til at dele, de ting, der er svære og opdage, at vi ikke er alene og at vores følelser ikke er forbudte.

Alene det, at blive hørt og rummet vil skabe en accept og forløsning i dig i forhold til at navigere i din dagligdag.
At have et frirum, hvor det kun handler om dig – det vil give dig overskud til at håndtere de udfordringer, du kan opleve i din sammenbragte familie.

Har du brug for et åndehul og en hjælpende hånd til at træde ud af de mønstre, der holder dig fanget lige nu, så synes jeg, du skal tilmelde dig allerede nu!
Der starter nye hold 3 gange om året – tilmeld dig her og kom med, når næste runde starter op 27 november 2024.

Om gruppen
Vi mødes en gang om måneden i 4 måneder fra kl. 19-21. 

Der er 6 pladser i gruppen, så der altid er god tid til at alle kan dele og blive hørt.

Jeg starter nye grupper 2-3 gange årligt, så hvis næste hold er fuldt tegnet, så vil jeg anbefale, du tilmelder dig ventelisten hos mig, så du får besked, når næste runde starter.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi mødes fysisk i mine lokaler i Randers og tager udgangspunkt i de dynamikker, der opstår, når vi samles og deler. 
Gruppen fungerer kun, hvis alle prioriterer den og viser de andre medlemmer den respekt at komme til alle møderne.

Der vil være forfriskninger til rådighed hver gang, vi mødes.

Er holdet fuld booket, så skriv til mig hvis du vil på afbudslisten eller på næste hold. Der starter hold op igen til SEPTEMBER 2024.

Hvis du ikke nåede af få en plads så kan du blive skrevet op til næste ledige hold med opstart 27 november 2024.

Pris og tilmelding


Næste hold starter til november.
Skriv til mig allerede i dag, hvis du vil med på holdet. Det er gratis at deltage.

Der er rift om pladserne, så tilmeld dig allerede nu.